Virksomhedens overvejelser

 

Det er en stor investering at ansætte nye medarbejdere – økonomisk, ressourcemæssigt og tidsmæssigt. Og det stiller krav til arbejdspladsen at modtage og integrere nye medarbejdere, hvis investeringen skal lykkes og blive en succes.

Derfor er der nogle overvejelser, som enhver arbejdsplads med fordel bør gøre sig, når den har valgt at sige goddag til et nyt ansigt:

 

  • Er der en klar jobbeskrivelse?
  • Er succeskriterier for den nye medarbejder klart definerede og gennemskuelige?

  • Hvem modtager den nye medarbejder og sætter vedkommende ind i arbejdsgange, virksomhedens struktur, formaliteter, kultur, sociale netværk og praktiske forhold?
  • Hvor langt tid er der sat af til at modtage og integrere den nye medarbejder?
  • Er der planlagt opfølgningssamtaler med den nye medarbejder, med hvilke intervaller og hvor mange?
  • Hvem er ansvarlig for tilbagemelding til den nye medarbejder?

 

 

People IT's tilgang

  

I People IT arbejder vi professionelt med og målrettet på at finde de rette kandidater til den enkelte organisation.

Når kandidater viser interesse for en stilling og bruger tid og ressourcer på at søge den, er det af afgørende betydning, at People IT kan give kandidaten en ærlig tidsplan for beslutningsprocessen.

Derfor skal der være et forpligtende samarbejde mellem virksomheden og People IT, hvor virksomheden committer sig til rekrutterings- og beslutningsprocessen.